En webshop

Med en moderne og professionel webshop løsning får du muligheden for at sælge dine produkter på internettet. Den skal være effektiv og brugervenlig, så dine kunder foretrækker at købe hos dig. Den skal være let at administrere, så du let kan styre ordrer og produkter i et simpelt design. Alt dette får du med en webshop løsning med WordPress og WooCommerce.

WooCommerce er et gratis webshop plugin til hjemmesidesystemet WordPress, som gør det muligt at sælge fysiske eller digitale produkter via din WordPress hjemmeside eller blog. WooCommerce er det mest brugte webshop system i verden – faktisk næsten halvdelen af alle webshops på nettet bruger WooCommerce, og det er også det mest brugte webshop system i Danmark.

Nu med webshop

Når man driver en webshop, skal man have et betalingssystem, som er godkendt til at håndtere personfølsomme oplysninger. Maagaardweb.dk kan desværre ikke levere denne service til dig men hjælper dig gerne med at lave de relevante aftaler.

Ønsker du lavere transaktionsomkostninger end du kan få hos PayPal, er der ingen vej uden om NETS eller EPAY.

For at du kan modtage betalingskort, skal du have

  1. en betalingsgateway (epay)
  2. en indløseraftaler (det kan være Nets, Euroline/Bambora, Teller, Swedbank eller Handelsbanken).

Jeg anbefaler dig at lave en aftale med Epay som betalingsgateway (opret konto).
Derudover skal du have lavet en indløseraftale. Her anbefaler jeg Bambora. Bambora indløsningsaftale koster ikke noget – hverken oprettelse eller løbende – kun kortgebyr som man kan pålægge kunden. Hos Bambora kan du komme i gang med de mest almindelige betalingskort. Ansøgningen til Bambora kan først laves efter at webshoppen er sat op, da shoppen i forbindelse med ansøgningen skal godkendes (ansøg her)
Ovenstående forudsætter, at du har et CVR nummer 🙂